fem dogmer

Nærværskonsulenterne vil gerne hjælpe dine borgere/medarbejdere til at trives på en måde, som minimerer og forebygger stresssygefravær. Vil vil samtidig gerne støtte op om virksomhedens egne indsatser på tillid, samarbejde og psykisk arbejdsmiljø. Det har ført til valget af fem dogmer, som vores indsatser er gennemsyret af. Mens dogme 1-3 er relevante for alle, er dogme 4 og 5 kun relevante for vores virksomhedsrettede indsatser.

  1. Samtalerne tilrettelægges, så de belaster den enkelte mindst muligt
  2. Indsatsen tilpasses så vidt muligt den enkelte ved brug af værktøjer fra mange forskellige skoler
  3. Spørgsmål om sygefravær overlades konsekvent til egen læge
  4. Hjælpen til medarbejderen skal altid støtte op om virksomhedens ledelse og organisation
  5. Gruppeindsatser planlægges og afvikles altid i tæt samarbejde med leder/arbejdsgiver
Dogmerne er beskrevet nærmere nedenfor.

Dogme 1

Samtalerne Tilrettelægges så de belaster mindst muligt

En Nærværskonsulent skal tage udgangspunkt i, at jo mere stresset man er, jo sværere er det at forstå og integrere nyt. Hvis hjælpen kræver for meget selvransagelse, integration af ny viden eller træning af nye teknikker, risikerer den i forvejen belastede borger/medarbejder at blive belastet yderligere. Det risikerer at føre til sygefravær eller forlænge et allerede opstået sygefravær. 

 

Borgeren/medarbejderen skal først og fremmest hjælpes af med sin stress. Først når stressen er reduceret, tilbydes værktøjer til at forebygge ny stress. Og det skal ske afmålt, så der ikke aktiveres mere hos borger/medarbejder, end nødvendigt for at kunne trives og fungere stressmæssigt bæredygtigt. Det er på den baggrund lykkedes os at holde vores forløb på ca. 2-4 samtaler.

Et eksempel: Tankerne hos en stresset medarbejders kredser ofte om spørgsmål som: “Hvorfor er jeg blevet stresset?”. Disse tanker er en tilbøjelighed, som følger helt naturlig af den måde stress påvirker hjernen på. En stresset hjerne er en bekymringsmagnet. Det virker derfor logisk for en hjælper at starte med at spørge ind til årsagerne til stress. Men det stiller krav til refleksion og selverkendelse, hvilket er særligt udfordrende for en stresset. Den nærmere udspørgning til fortiden risikerer også at bringe borger/medarbejder i følelsesmæssige svingninger, da der  ofte er både skyld og skam knyttet til en stresslidelse. Nærværskonsulentens førstehjælp er her at hjælpe medarbejderen med at lægge spørgsmålet “Hvorfor er jeg blevet stresset?” på hylden for i en tilstrækkelig periode at fokusere ensidigt på afstresning. 

At starte sin støtte til en stresset persons med at lede efter årsagerne til sin tilstand, svarer til råbe ud til en druknende: ”Hvorfor har du dog ikke lært at svømme?”      

Ligesom en livredders første opgave er at bjærge en druknende i land, starter en Nærværskonsulent altid med at facilitere en effektiv afstresning. Først når stressen er arbejdet ud – typisk i samtale 2 eller 3 – åbner “svømmeskolen”, dvs. undersøgelse af årsagerne til stress for på den baggrund at finde de rette forebyggelse indsatser. Dette  arbejde foregår langt mere frugtbart, dvs, både mere effektivt, mere kreativt og i bedre følelsesmæssig balance, når først medarbejderen er rimeligt afstresset.

Dogmet om at belaste medarbejderen mindst muligt hjælper til at indfri en guldrandet mulighed for helt at undgå sygefravær med stress. Hvis en medarbejder starter sit forløb hos en Nærværskonsulent uden at være sygemeldt, kan sygemelding erfaringsmæssigt undgås i ca. 80% af tilfældene.

Dogme 2

Indsatsen Tilpasses den enkelte ved brug af en omfattende værktøjskasse

For Nærværskonsulenterne er det helt centralt at tilpasse den støtte, vi giver. Ikke kun til borgers/medarbejderens problemstilling og aktuelle tilstand. Deres kognitive forudsætninger, egen fortælling og sprogbrug er lige så vigtige at tage hensyn til. I hver session udvælges nogle få værktøjer, som er lertforståelige, nemme at tage i brug, og giver hurtige resultater for lige præcis den pågældende borger/medarbejder.

For at kunne hjælpe effektivt uden at belaste med for meget indlæring og nytænkning (dogme 1) og alligevel finde værktøjer, der passer godt, har vi en meget stor værktøjskasse til rådighed. Vi har hentet værktøjerne rigtig mange steder fra: Stress- og hjerneforskning, arbejdspsykologi og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Fra systemisk/narrative, metakognitive og integralpsykologiske tilgange. Fra konfliktteori, filosofi, psykoterapi og meget andet.

Hvilken tradition værktøjerne stammer fra er underordnet, så længe er effektive, etisk forsvarlige og ikke modvirker hinanden

Nærværskonsulenterne suger løbende nye værktøjer og tilgange til os gennem litteratur, kurser og efteruddannelse. Vi deler dem med hinanden for at gøre vores værktøjskasser endnu større. Vi udvikler og forbedrer også værktøjerne på baggrund af egen praksis, ny forskning og nye diskurser.

Dogme 3

Spørgsmål om Sygefravær overlades til egen læge

En Nærværskonsulent udtaler sig ikke om sygefravær. Hverken om behovet for sygemelding, hvornår arbejdet bør genoptages efter en sygemelding, eller hvordan optrapning af arbejdstiden bør tilrettelægges. Hvis en medarbejder spørger os til råds om disse spørgsmål, henviser vi konsekvent til egen læge.

En Nærværskonsulent er trænet i at vurdere, om en medarbejder er stresset i helbredstruende grad, og vil i givet fald anbefale et lægebesøg. Men vurderingen af behovet for en sygemelding overlades fuldt og helt til lægen.

Vi overlader sygefraværet til lægen, fordi vi er facilitatorer, ikke behandlere. Vi har stor viden og erfaring om stress og mentalt helbred, og klæder medarbejderen på med den viden, der er relevant for den enkelte. Vi støtter på den måde medarbejderen i at danne sin egen mening og udvikle dømmekraft, f.eks. til at vælge at søge lægehjælp. 

Dogme 4 - For virksomheder

Hjælpen til medarbejderen skal støtte op om virksomhedens ledelse
og organisation

I den individuelle indsats skal Nærværskonsulenten være loyal over for det arbejde, der udføres af ledere, HR, tillids-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentanter. En stresset medarbejder kan opleve, at alle muligheder for at få hjælp og støtte via organisationen er udtømte. En Nærværskonsulent skal sætte spørgsmålstegn ved sådanne antagelser, og hjælpe medarbejderen med at undersøge, om der er muligheder for dialog, som ikke er afprøvet, f.eks. via kontakt til HR eller fælles AMR.

Medarbejderne med stressproblemer, som berører spørgsmål om arbejdets organisering eller om tillid, arbejdsmiljø og sikkerhed, opfordres konsekvent af Nærværskonsulenten til at søge hjælp og støtte de rette steder i organisationen

Har medarbejderen forgæves forsøgt dette, eller ønsker medarbejderen ikke at gå disse veje, håndterer Nærværskonsulenten disse problemer i samtalerne som vilkår, indtil medarbejderen får øje på – eller mod på – en åbning.

Nærværskonsulenterne vil naturligvis gerne inspirere til at forbedre den måde stress, trivsel, samarbejde og kommunikation håndteres i virksomheden. Men det må aldrig ske igennem den enkelte medarbejder, fordi det risikerer i stedet at så unødig tvivl om eller ligefrem underminere arbejdet i organisationen.

Er der behov for inspiration til dette arbejde, bør det ske i et direkte samarbejde med den enkelte leder i form af f.eks. supervision eller gruppeindsatser eller på et højere plan med ledelse eller HR om at forbedre organisation, kommunikation og personaleindsatser.

 

DOGME 5 - for virksomheder

Gruppeindsatser planlægges og afvikles nøje på leders præmisser

Inden afholdelse af gruppeindsatser som f.eks. teamcoaching, samarbejdsmøder, debriefing og lignende, insisterer vi på at holde mindst et fysisk eller virtuelt visitations- og planlægningsmøde med rekvirerende leder.

Nærværskonsulenten skal sætte sig grundigt ind i lederens forståelse af situationen og målet, før indsatsen tilrettelægges og afvikles

Nærværskonsulenten hjælper på den baggrund den enkelte leder med at analysere situationen, undersøge mulighederne og finde en god målsætning for indsatsen. Efter indsatsen kan der tilsvarende – i enrum med leder – gives inspiration til, hvordan ledelse, organisation og kommunikation kan justeres, for at forbedre samarbejdet og øge den mentale sundhed.Den enkelte leder skal altid opleve gruppeindsatsen som afviklet fuldt og helt på leders egne præmisser. Under udførslen arbejdes derfor konsekvent og afmålt efter planen og den målsætning, der er aftalt.